Hvad er energi? (2)
===============
Energi kan være gemt – oplagret – på mange forskellige måder, som
forskellige former for energi.
Den energi kan så blive lavet om til andre former for energi.
Forestil dig for eksempel, at du starter en kugle i en kugle-bane.
Lige når du slipper kuglen, har den næsten ingen fart på.
Men efterhånden som den triller ned ad kugle-banen, får den mere og mere fart på.
Den får mere bevægelses-energi. Men hvor kommer energien fra?
Den må komme et sted fra, for energi er ikke noget, der bliver mere af.
Det er "tyngde-energi", der bliver lavet om til bevægelses-energi.
Jo højere oppe, noget er, desto mere tyngde-energi har det.
Kuglen bevæger sig nedad, så den får mindre og mindre tyngde-energi – til
gengæld får den mere og mere bevægelses-energi.
Energien bliver omdannet fra den ene slags energi til den anden slags.
Forestil dig så, at du blæser en ballon op – og så giver slip på den,
før der er bundet en knude, så al luften slipper ud.
Ballonen flyver afsted. Den får også fart på.
Hvor kommer bevægelses-energien nu fra?
Denne gang er det "tryk-energi", der bliver lavet om til
bevægelses-energi. Når ballonen er pustet godt op, og gummiet er
spændt ud og prøver at få sin normale form tilbage, trykker gummiet på
luften inden i ballonen.
Luften inden i ballonen er trykket mere sammen end luften udenfor.
Vi siger, at trykket i ballonen er større end trykket udenfor.
Luft under højere tryk har mere "tryk-energi". Når luften slipper ud
af ballonen, bliver luftens tryk mindre. Der er altså mindre
tryk-energi bagefter, end der var før.
Til gengæld har ballonen (og luften) fået mere bevægelses-energi.
Men hov! Hvad med tyngde-energien og tryk-energien – hvor kom de så fra?
Hvilken slags energi var de før?
Hvis det var dig, der løftede kuglen op, og dig, der blæste ballonen op,
var det dine muskler, der kom med den energi.
De lavede noget oplagret kemisk energi om til bevægelses-energi, som blev til
tyngde- og tryk-energi.
Kemisk energi er, når man kan få energi ved at lave stoffer om.
Din krop får kemisk energi fra ting, du har spist – sukker, fedt og
nogle andre ting – som den laver om til andre stoffer.
Sukker og fedt indeholder meget kemisk energi. De stoffer, de bliver lavet om til, indeholder ikke så meget kemisk energi. Den kemiske energi har kroppen lavet om til de andre former for energi, som den skal bruge.
Men måske var det slet ikke dig, der løftede kuglen eller pustede ballonen op.
Hvad hvis vi nu siger, at det var maskiner – for eksempel en elektrisk legetøjs-tog, der skubbede kuglen op ad bakke, og en elektrisk luft-pumpe, der pustede ballonen op?
De elektriske motorer i et legetøjs-tog og en luft-pumpe laver elektrisk energi om til bevægelses-energi.
Der er også andre slags motorer.
Motoren i de fleste biler er en benzin-motor. Benzin indeholder rigtig meget kemisk energi, som motoren kan lave om til bevægelses-energi.
Dette var nogle eksempler på forskellige former for energi, og på,
hvordan energi kan blive lavet om fra én form til en anden.
- Sidste gang fandt du ting, der laver lys, lyd, varme, kulde og bevægelse.
Vælg 10 af disse ting og se, om du kan sige: Hvor kommer energien til lyset, lyden og så videre, fra?
- Du fandt også ting, der bruger elektricitet.
For hver af disse ting: Hvor bliver energien fra elektriciteten af?
Kan du sige, hvad bliver den omdannet til?
